Gå til opskrift Udskriv
Publiceret 17. juni 2024

Paneer (Afghansk ost)

Afghansk paneer

Paneer er en lækker hjemmelavet afghansk ost, der har en meget mild smag og en mozzarella-lignende konsistens. Det er overraskende let at lave og består blot af mælk, yoghurt, lagereddike og citron.

Opskrift på hjemmelavet paneer

Afghansk paneer

Paneer

Paneer er en blød og mild afghansk hjemmelavet ost, som alle let kan lave.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 5 minutter
Antal 14 personer

Ingredienser
  

  • 4 liter letmælk med 1, 5 % eller 3,5 % fedt eller sødmælk
  • 4 dl natural yoghurt
  • 2 dl lagereddike
  • 1 citron

Sådan gør du
 

  • Hæld letmælk i en stor gryde og sæt temperaturen op på det højeste, du kan.
  • Sørg for løbende at røre rundt i mælken, så det ikke brænder på. Efter 20 -30 min. burde mælken begynde at koge. Du vil kunne se små bobler.
  • Tilsæt yoghurt, lagereddike og citron i gryden. Nu vil mælken dele sig. Noget af mælken bliver vandet og gult.
  • Sluk for varmen og rør rundt i gryden i 1 - 2 min.
  • Stil en si i din køkkenvask og læg en stofpose over sien.
  • Hæld forsigtigt alt mælkeblandingen fra gryden i stofposen.
  • Lad kold vand fra vandhanen løbe direkte ned i stofposen for at køle osten ned.
  • Bind en knude om stofposen og pres stofposen flere gange, indtil alt vandet er sivet igennem stofposen. Du burde nu have en fast klump af ost i din stofposen.
  • Hæng stofposen med osten til tørre i din køkkenvask i 15 - 20 min.
  • Tag osten ud af stofposen og pak osten ind i husholdningsfilm.
  • Stil osten på en tallerken i køleskabet natten over. Næste morgen er osten klar til at blive spist.

Sådan serverer du paneer

Hjemme hos os har min mor lavet hjemmelavet paneer – eller kismish paneer som man også siger – lige så længe, jeg kan huske det. Vi spiser det året rundt til morgenmad eller som snack, hvor vi får det serveret med naan, rosiner, valnødder, honning og naturligvis et glas chai. Paneer har en meget mild smag, som fremhæves af rosiner og honning, som passer perfekt til osten.  

Hvilken mælk skal du bruge til at lave paneer?

Du kan både bruge letmælk og sødmælk til at lave paneer. Nogle påstår (min mor og far), at de kan smage forskellen. Det kan jeg ærlig talt ikke, men vi er alle glade for begge dele. 

Gennem tiden har min mor eksperimenteret med flere slags mælk til at lave den bedst mulige paneer. I dag bruger vi letmælk eller sødmælk fra Lidls mejeriserie Milbona, der indeholder 1, 5 og 3, 5 % fedt. Hvis du kan få fat i økologisk mælk fra en gård, vil det være idealt. 

Hvilken stofpose skal du bruge til at lave paneer?

Du skal bruge en bomuld stofpose eller et andet bomuldsgaze-lignende materiale til at presse osten og efterfølgende hænge din ost til tørre i. Husk at vaske den grundigt både i hånden og i vaskemaskinen efterfølgende. Vi har dedikeret en stofpose specifikt til at lave paneer med.

Tips

Der er en stor fare for, at du let kan komme til at brænde mælken på, når du laver paneer. Det er derfor, du konstant skal røre rundt i gryden, indtil mælken begynder at boble og skumme.

Sørg derfor for at have din yoghurt, citron og lagereddike klar i de rette mængder på køkkenbordet, inden du går i gang med at hælde alt din mælk i gryden og tænde op for varmen. Hvis mælken brænder på er resultatet:

  • Din paneer vil lugte brændt, men smagen bliver heldigvis ikke ramt af det. Det er dog ikke idealt. 
  • Din ost vil have mørke prikker. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering