Hjemmelavet yoghurt er ikke noget, afghanere har patent på, men maas er en stor del af den afghanske madkultur og er altid på bordet til frokost og aftensmad. Det er virkelig nemt at lave maas, som består af mælk og yoghurt.

Mælken kan let brænde på, når du laver maas. Sørg derfor for konstant at røre rundt i mælken med en grydeske, indtil du ser mælken begynder at skumme. Det kan gå relativt hurtigt og afhænger af tykkelsen på bunden af din gryde.
Hvis gryden har en tynd bund, koger mælken indenfor 5 – 10 minutter. Hvis du har en gryde med en tykkere bund, så går det lidt langsommere. Typisk mellem 10 – 15 minutter. Hvis uheldet er ude, og mælken brænder på, så vil yoghurten stadig være spiseligt. Det vil dog lugte brændt.
Nedkølingen af hjemmelavet maas er en lang, men vigtig proces som du ikke kan løbe om hjørner med. Det tager tid, derfor plejer vi også typisk at tilberede yoghurt i weekenden. Nedkøling af hjemmelavet maas har tre faser: