Leeti, letee eller jariz – som det hedder i Afghanistan – er en sød suppe, som serveres med naan. Det består af hvedemel, olie, kardemomme, ingefær, gurkemeje, sukker, vand og valnødder.

Leeti er en velsmagende sød suppe, som man i Afghanistan forbinder som en ret, der skal serveres til folk, når de er forkølet, har ondt i maven, er menstruerende eller ammende. Leeti kan dog spises af alle hele året rundt til morgenmad, middag og aften eller som en snack. Leeti kan spises for sig selv eller sammen med noget naan.
Mine forældre har ladet mig fortælle, at der også findes en saltet version af leeti. Det er et fænomen der i sin tid skulle været opstået, fordi folk ikke havde adgang til eller var løbet tør for sukker.