Chakka eller chaka er afghansk natural yoghurt, som er blevet omdannet til en saltet og fast klump yoghurt ved at presse alt vandet ud af yoghurten natten over og efterfølgende tilsætte salt til. Det anvendes som fyld i bolani.

Chakka er en fast klump natural yoghurt, der bruges som fyld til bolani. Bolani er traditionelt afghansk fladbrød med 3 forskellige slags fyld: porre, kartofler og chakka. Chakka i bolani kender mange afghanere også som naane kohroti. Jeg kan uden tvivl bedst lide min bolani med chakka som fyld. Den er så dejlig luftig og sprødt, særligt når det er varmt.
Det er nemt at lave chakka. Man fremstiller det ved at lagre naturel yoghurt i en stofpose og lade væsken dryppe af i flere timer – typisk natten over – og efterfølgende tilsætte lidt salt til yoghurten.
Man kan ikke fryse chakka ned. Det smager bedst friskt. Derfor tilbereder man også typisk chakka dagen inden, man laver bolani, så det er klar til at komme i brug.
Afghanistan har et langt forhold til yoghurt, som gennem tiden er blevet brugt i flere forskellige, kreative former i det afghanske køkken. Det gennemgående er at afghanere altid har benyttet sig af natural yoghurt.
Nedenstående kan du se de 8 forskellige måder, afghanere gennem tiden har anvendt og fortsat anvender yoghurt i køkkenet.