Chutney. Chatni. Man kan stave det på mange måder, men den grønne chatni forbliver en simpel, men fast og lækker tilbehør i det afghanske køkken.

Den røde og den grønne chatni er de mest almindelige i den afghanske madkultur. Selvom man kan købe chatni i butikker, er det så let at lave, at min mor altid selv har tilberedt det. Fordelen ved det er, at man selv kan bestemme, hvor stærkt den skal være.
Afghansk grøn chatni er baseret på koriander, chili, tomat, hvidløg, salt og eddike. Mange tilføjer også citron eller lime, olivenolie og yoghurt. Det gør vi dog ikke hjemme hos mig. Hvis du ikke er til stærk mad, kan du nøjes med kun at bruge 1 eller 2 chilier i stedet for 5 som i denne opskrift.
Chatni skal opbevares i en lukket beholder i køleskabet. Smagen bliver kun bedre med tiden. Den må dog kun opbevares i køleskabet i op til 14 dage.